Undervisning

Enkelt- og holdlektioner

Når du modtager undervisningslektioner får vi mulighed for at arbejde med et specifikt emne eller fokus med dig og din hest, omend du vil ride eller træne fra jorden. Det er muligt at modtage undervisning indenfor flere emner, eks. dressur, jordarbejde, miljøtræninglongering eller frihedsdressur.

Dialog & Klare Mål

Fokusset for lektionerne bygger på dialog mellem dig og mig som underviser, og uanset du og din hests historik og udgangspunkt møder jeg jer med et åbent sind og positivitet til at arbejde fremad. Det vigtigste for mig er at vi arbejder på en måde, som føles rigtigt for dig og din hest, og at give jer værktøjerne til at arbejde videre på egen hånd med tillid, ro i maven, selvsikkerhed og klare mål.

Problem & Udvikling

Flere ekvipager kommer til mig med et problem, som de gerne vil have løst med deres hest og/eller dem selv, men lige så mange ønsker at lære noget nyt, få dybere indsigt og forbedre sig selv og sin træning og ridning; begge udgangspunkter er mere end velkommen!

Jeg har gennem de seneste 10 år som underviser mødt utroligt mange forskellige typer ekvipager i alle aldre med lige så mange forskellige problemstillinger og ønsker, som jeg har været med til at finde løsninger til. Én ting jeg hæfter mig ved er, at ingen ekvipage er ens, og derfor møder jeg også nye mennesker og heste med et åbent sind, og vi arbejder videre fra lige netop, hvor I er. 

Nyt Perspektiv

Uanset niveau og ambition så kan jeg uden tvivl give et nyt perspektiv på jeres træning, hvis du er klar til at arbejde med både dig selv og din hest som omdrejningspunkt. 
Jeg underviser med udgangspunkt i videnskabelig teori om hestens naturlige indlæring, adfærd og måden at kommunikere med omverdenen på med, således hestens stemme i træningen og undervisning vægter lige så højt som din og min. Det er på denne måde jeg oplever, at hesten bliver en tillidsfuld samarbejdspartner, som er motiveret for at arbejde med os.

Kontakt mig meget gerne, hvis du er interesseret i at høre om mine erfaringer med det du og din hest ønsker at arbejde med eller de udfordringer I har, så tager jeg med glæde en uforpligtende snak med dig om det.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Du er altid velkommen til at kontakte mig for mere information eller spørgsmål angående træningen med netop din hest.

Skriv til mig på info@ellensauer.dk eller brug det grønne chat-ikon i nederste højre hjørne på denne side.

Praktisk & Priser

Hvor & Hvornår

Uanset om du har græsmark, udendørsbane eller ridehal kommer jeg med glæde og underviser dig hjemme hos dig selv eller på jeres opstaldningssted alle ugens dage. Derudover er det muligt at komme og bruge mine faciliteter i Aalborg Øst med både 20×40 ridehal og drænet 20×60 udendørsbane, hvis du har kørelejlighed.

Bor du så langt væk fra Aalborg, at det ikke giver mening at betale for kørsel for én lektion, anbefaler jeg at blive en del af en undervisningsrute, hvor jeg i weekender kører en længere tur ud flere ekvipager, som deler kørselsudgiften.

Jeg kommer vidt omkring og kører bl.a. fast én gang om mdr. ruter fra Aalborg til:

Er du ikke bosiddende i Jylland eller befinder du dig syd for Aarhus/Herning, så anbefaler jeg, at du/I arrangere en undervisningsdag, hvor I er flere samlet til at få lektioner.

Kontakt mig gerne gennem mailformularen ovenfor for at høre mere om mulighederne for undervisning eller følg de ovenstående links med lokationer for at se de kommende datoer på Facebook.

Priser på undervisningslektioner

Nedenfor ses priser for både enkelt- og holdlektioner:

FormatEnkeltlektion (30-45 min.)Holdlektion (45-60 min.)
Lektion hos mig i Aalborg
(inkl. leje af faciliteter)
600 kr.*500 kr/pers.*
Lektion hos dig/jer600 kr. eksl. kørsel*500 kr/pers. eksl. kørsel*
Lektion på undervisningsrute675 kr.**550 kr./pers.**
*Aflysning af lektioner hos dig eller mig skal ske inden 24 timer før lektionens afholdelse - ellers opkræves den fulde lektionspris. Modtager du lektion hos mig er lektionsprisen inkl. leje af ridefaciliteter (ridebane/ridehal)
Jeg kører fra Aalborg Øst og tager 3 kr. pr. kørt kilometer; hvis det er muligt kan du evt. samle flere ekvipager, som du kan dele benzinen med, hvis der ikke er en undervisningsrute nær dig.

**Afholdes der to eller flere lektioner på adressen er lektionsprisen 650 kr./lektion inkl. kørsel.
**Kørselsudgiften på en undervisningsrute betales ved booking af lektionen som depositum - ønskes lektionen aflyst senere tilbagebetales dette depositum ikke. Selve lektionsprisen betales efter endt lektion på dagen.