Foredrag om dressur fra jorden ⎟Balance, smidighed og bæring
Styrk din hest med dressur fra jorden
Uddannelse af hesten fra jorden
Hvordan kan vi bruge dressurens øvelser til at gøre vores hest stærkere, mere smidig og bedre i stand til at bære sig selv?
Og hvad kan vi egentlig lære om hestens bevægelse og balance, når vi hopper ned fra sadlen og arbejder med hesten fra jorden?
I dette foredrag tager hestetræner Ellen Sauer dig med ind i arbejdet med dressur fra jorden – med særligt fokus på sidebevægelser som versade og traversade.
Når vi arbejder med sidebevægelser fra jorden, får vi mulighed for at se og mærke nogle af de ting, der kan være svære at opdage fra sadlen. Øvelserne kan blandt andet bruges til at udvikle hestens kropsbevidsthed, symmetri, balance og evne til at flytte og koordinere sin krop.
Men det handler ikke om at lave dressurøvelser for øvelsernes skyld.
Det handler om at forstå hvad vi træner, hvorfor vi træner det og hvordan vi kan gøre det meningsfuldt for hesten.
Fra dressurøvelseR til funktionel træning
Til dette foredrag ser vi nærmere på, hvordan de klassiske dressurøvelser kan bruges som redskaber til at udvikle hestens krop og bevægelse.
Du får blandt andet indblik i:
- hvordan du kan opbygge basissignaler til dressur fra jorden
- hvad der sker i hestens krop, når den bevæger sig i versade og traversade
- hvordan sidebevægelser kan bruges til at arbejde med symmetri, balance og smidighed
- hvordan du kan hjælpe hesten til større bæring og kropskontrol
- hvordan du kan se forskel på en hest, der blot udfører en øvelse, og en hest, der faktisk udvikler sin bevægelse gennem øvelsen
- hvordan du kan gøre indlæringen mere motiverende ved blandt andet at bruge principper fra klikkertræning og positiv forstærkning
Mere end bare sidebevægelser
Selvom sidebevægelserne er et centralt omdrejningspunkt, handler foredraget i høj grad om måden vi træner på.
Ellen kobler arbejdet med dressur fra jorden til principper for indlæring, motivation og hestens kropssprog. Du får derfor ikke bare inspiration til hvilke øvelser du kan lave, men også til hvordan du kan tænke omkring træningen.
For målet er ikke en hest, der kan lave en flot versade.
Målet er en hest, der gennem træningen bliver stærkere, mere balanceret, mere kropsbevidst og mere tryg ved vores kommunikation.
Foredraget er for dig, der...
Gerne vil forstå dressurens øvelser bedre og bruge dem mere bevidst i din træning.
Oplever, at din hest kunne have glæde af mere balance, smidighed eller styrke.
Gerne vil arbejde mere med din hests krop uden altid at sidde i sadlen.
Er nysgerrig på, hvordan dressur, kropsbevidsthed og moderne indlæring kan kombineres.
Gerne vil have konkrete idéer med hjem, som du kan omsætte til din egen træning.
Praktisk info
ca. 3,5 timer (inkl. spørgsmål og pauser undervejs)
Forslag til program
– 1 time oplæg om hestens biomekanik og sidebevægelser (inkl. spørgsmål og svar)
– 15 min. pause
– 45 min. demo (ca.) med enten video eller en hest fra stedet, som Ellen låner til demonstration af opstart af dressur fra jorden
– 15 min. pause
– 1 times oplæg om hestens indlæring, signaler og det positive træningssetup (inkl. spørgsmål og svar)
Ellen medtager selv lærred, projektor, højtaler og mikrofon til oplæg og demo.
Pris
4.000 kr. (inkl. moms men eksl. kørsel a 3 kr./km fra og til Aalborg)
Der er muligt at udvide dette foredrag med efterfølgende undervisning på stedet:
- Privat lektion i at komme igang med nye øvelser eller viderebygge på din nuværende træning med dressur fra jorden: 500 kr./lektion a 30 min. ved Ellen Sauer
Se også disse foredragstemaer
Kom godt igang med klikkertræning
Bliv klogere på hvad går klikkertræning ud på, hvordan kan du bruge belønning til at motivere din hest (uden din hest bliver overivrig) og hvordan kommer du godt igang med klikkertræning med din hest fra start.
Forstå & aflæs din hest
Hvordan lærer (og aflære) du både ønsket og uønsket adfærd hos din hest, hvordan motiverer du din hests læring og hvad fortæller hesten med sit kropssprog?


