Harmonisk ridning
Med fokus på på balance, afspænding og samarbejde
Jeg tror, at det bedste ridning for både hest og rytter opstår, når begge parter er i fysisk og mental balance.
Mange ryttere oplever, at små spændinger, skævheder og usikkerhed påvirker hesten mere, end de havde forestillet sig. Det kan nemlig gøre, at kommunikationen bliver uklare, signaler bliver ubevidst større og ridningen føles generelt mere anspændt og anstrengende.
I min undervisning har jeg fokus på at give dig redskaber til at genkende og genfinde afspænding, balance og harmoni i din ridning. Det gør jeg bl.a. gennem min uddannelse som instruktør i Centreret Ridning®.
Centreret Ridning® er udviklet af Sally Swift og bygger på principper fra Alexander-teknik og Tai Chi. Dette understøtter dig som rytter i at opnå en bedre forbindelse og harmoni med din hest gennem forbedret kropskontrol og mental fokus. Principperne inkluderer balance, din opstilling, centrering, åndedræt og visualisering. Alle disse hjælper dig med at sidde mere afslappet og i bedre balance på din hest.
Du får altså ikke kun forbedret dine tekniske færdigheder: du får også en dybere forståelse for det mentale og fysiske samspil mellem dig og din hest. Dette gør det muligt for jer begge at nyde en mere behagelig og givende rideoplevelse. Hvilket jeg mener ridning bør være for både hest og rytter
Hvad kan du forvente?
Uanset du og din hests historik, ambition og udgangspunkt møder jeg jer med et åbent sind og positivitet til at arbejde fremad.
Du og jeg finder sammen ud af, hvad der arbejdes hen imod og arbejder på en måde, som føles rigtigt for dig og din hest.
Der kan eks. arbejdes med følgende fokuspunkter alt efter dine ønsker og behov:
- Kommunikation & Timing: Hvordan sikrer vi, at vi lærer hesten det rigtige, så den fortsat forbliver motiveret (og evt. afvikler problemadfærd/dårlige vaner)?
- Opstilling: Hvordan kan vi bruge vores opstilling til at guide og balancere hesten samt forbedre vores kropsbevidsthed?
- Sikkerhed: Forståelse af hestens bevægelser og reaktioner øger din evne til at reagere korrekt og hurtigt.


