Hvem er jeg?

Filosofi

At træne på ‘hestens præmisser’ handler for mig om at træningen tager udgangspunkt i hesten; at se på hesten, hvor den er sin udvikling og finde de øvelser og tilgange, der skal til for at udvikle netop dét, som man ønsker i træningen og sammenværet.

Min træning af heste tager udgangspunkt i en empatisk tilgang med et fundament af viden om hestens adfærd, naturlige motivation, fysiologi og indlæring. Dermed står gamle traditioner og vaner ikke i vejen for at have en konfliktfri kommunikation og korrekt træning af en sund og holdbar ridehest – uden magt, tvang og restriktioner.

For mig har denne rejse indenfor hestetræning været katalysator for en stor personlig udvikling gennem mine teenage år og stadig den dag idag. Hestetræning kræver at kunne se indad og reflektere over egne reaktionsmønstre og evner. Kun på denne måde ved man, hvor man skal fokusere på at udvikle sig og blive bedre sammen med sin hest – man bliver aldrig for gammel til at lære noget nyt.

Baggrund

Mere end Dressur
Lige siden jeg kan huske, har jeg været omgivet af heste, og største delen af mine år på skolebænken har været med min egen hest på sidelinjen, som jeg har lavet ufatteligt meget med.

Jeg fandt ud af som 13-årig, at traditionel dressur alene ikke var dét, som gjorde mig glad i min træning med hestene, fordi kampen tit blev for stor i øvelserne.

Det var først, da jeg lærte om træning fra jorden og teorien bag indlæring af øvelser, at min kreativitet fik frit løb, og min viden og evner har accelereret på baggrund af netop dette lige siden.

At træner flere discipliner udover dét at ride på hestene, oplever jeg ikke udelukker dressuren, og for mig behøver det ikke, at være det ene eller det andet. Jeg kan både træne mine heste i at gå over en pressening fra jorden, udover at jeg øver pirouetter og andet, når jeg rider.
Derimod oplever jeg, at både hestene og jeg har større kapacitet til at håndtere og overkomme udfordringer og nå nye mål pga. vores varieredetræning og store ‘palette’ af øvelser og signaler.

Centreret Ridning
Sommeren 2017 blev jeg certificeret instruktør i Centreret Ridning (level 1), som giver mig mange muligheder for at komme med inputs omkring rytteres indvirkning på hesten især mht. opstilling, kropsbevidsthed og lette hjælpere for mange forskellige ridediscipliner.

Centreret Ridning er “en innovativ måde at lære og undervise klassiske rideprincipper med brug af kropsbevidsthed, centrering og visualisering. (..) Det fordrer et sprog, som tillader klar kommunikation mellem hest, rytter og instruktør.” (http://www.centeredriding.org/page/WhatisCR)

Hestene

Mine læremestre
Hestene er og bliver facitlisten for, hvad og hvordan vi kommunikere og begår os. Er du ufokuseret, stresset, frustreret eller usikker, så vil hesten være en spejling af dette. Det kan være hård kost, når det ikke går som vi vil, for tre fingre vil altid pege tilbage mod os selv, når vi peger på hesten og dømmer den ‘doven’, ‘respektløs’, ‘dominant’ eller ‘udspekuleret’.

Der er altid utroligt meget at lære af de kvaliteter, som hestene besidder, og jeg er taknemmelig for de lektioner, som jeg har fået af både mine elevers og mine egne heste:

✝︎ Baunty (1994-2017)
baunty, Ellen Sauer, hesteportræt, hvid hest, araber
Picasso (2005-..)
Picasso, andalusier, ellen sauer, hestetræning, kapsun, akademisk ridekunst, arbejde for hånd, longering
Fazion (2016-..)
Fazion, new forest pony, ellen sauer, ellen sauer hestetræning, hesteportræt
✝︎ Moon (2011-2021)
McFly (2000-...)
Karisma (2016-...)
Fabian (2012-...)